fredag den 24. august 2012

Ep. 31: Det levende slot



TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage efter sommerferien med et kig på Hayao Miyazakis episke Howl's Moving Castle (da. Det levende slot) fra 2004. Den blev Miyazakis opfølger til Studio Ghiblis store gennembrud i vesten, Spirited Away (da. Chihiro og heksene) fra 2001, som blandt meget andet tog Oscar'en for bedste animerede feature det år. At skabe en opfølger til sådan en kritiker- og publikumssucces — det må have været svært for Miyazaki og Studio Ghibli. Howl... er et godt — men også ret oplagt — bud.
       Filmen er baseret på en engelsk fantasyroman af Diana Wynne Jones, og foregår i et alternativt og magisk Europa omkring 1910erne. Filmens første hovedperson er Sophie, en ung pige, der bliver forhekset i filmens start, så hun kommer til at ligne en gammel kone. Og lige så vigtig er den titulære Howl, en troldmand som også bærer rundt på en hemmelig forbandelse. De to møder hinanden, sød musik og masser af fantastisk magi opstår, og samtidig raser en blodig krig i landet. 
Helen McCarthy
       Dét var et meget nødtørftigt og spoilerfrit resumé, for Howl... er også både overlæsset og pompøs. Den er overvældende i sin historie og stilistik, og det er vi altså ikke vant til fra Studio Ghibli og Miyazaki. Plottet er unødvendigt kryptisk og alting føles lidt for tænkt og konstrueret. Howl... er en film hvor enkelte scener fungerer fantastisk godt, men hvor den samlede film kollapser.
       Denne episode af TEGNEFILMPODCASTEN byder på et ca. 25 minutter langt interview med anime-ildsjælen og -pioneren, Helen McCarthy, der har skrevet flere bøger om emnet — opslagsværker, portrætter osv. Helen fortæller om Miyazaki og Studio Ghibli efter Spirited Away og giver indtil flere forklaringer på hvorfor f.eks. Howl... ikke føles som en Ghibli-film og hvad er gået galt under produktionen. Men vi runder også Studio Ghiblis fremtid, som alt i alt tegner lys. Som Helen siger: En middelmådig Studio Ghibli-film er stadig en tegnefilm af høj kvalitet.


Episode 31 af TEGNEFILMPODCASTEN ser ud som følger:
  • 00:00 Intro
  • 05:58 Interview med Helen McCarthy del 1: Howl som mandlig helt, slutningen, design + stil, Miyazakis produktioner vokser efter Spirited Away.
  • 18:44 Interview med Helen McCarthy del 2: At appellere til et amerikansk publikum bevidst/ubevidst, Disney og Pixars indflydelse, Studio Ghibli efter Miyazaki og Takahata. 
  • 33:20 Sophie: Karakterdesign + animation
  • 42:07 Howl: Karakterdesign + animation
  • 52:02 Blu-rayens ekstramateriale
  • 57:07 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN



Interview med Helen McCarthy
Følgende film af Hayao Miyazaki nævnes i interviewet:

 Nausicäa fra vindenes dal (Nausicäa of the Valley of the Wind, 1984)
Min nabo Totoro (My Neighbour Totoro, 1988)
Kiki den lille heks (Kiki's Delivery Service, 1989)

Porco Rosso: Den flyvende gris (Porco Rosso, 1992)
Prinsesse Mononoke (Princess Mononoke, 1997)
Chihiro og heksene (Spirited Away, 2001)

Legenden om jordhavet (Tales from Earthsea, instrueret af Goro Miyazaki, 2006)
Ponyo på klippen ved havet (Ponyo, 2008)
Arriettys hemmelige verden (The Secret World of Arrietty, instrueret af Hiromasa Yonebayashi, 2010)


Helen McCarthy's kommentarer til designet og stilen i Howl...

"I mean, he's walking out of the sky, for heaven's sake."
"The colours are excessive!"
"His bedroom is a teenage girl's dream." 
"It kind of jars for a second, going back to classic Ghibli territory."

Følgende personer nævnes i interviewet:

Isao Takahata, født 1935. Anime-instruktør og Miyazakis kreative samarbejdspartner hos Studio Ghibli — og i tiden før.
Hayao Miyazaki, født 1941, her sammen med John Lasseter, kreativ chef for Pixar og Disney Animation.
Pete Docter, instruktør på den meget Ghibli/Miyazaki-agtige Up! (2009) og dubbing-instruktør på den amerikanske udgave af Howl...

Sophie: Karakterdesign og animation
Sophie forvandles til en gammel kone i begyndelsen af Howl... men designet skifter konstant afhængig af hendes følelser:



Metamorfosen kan også foregå i den samme scene — ja, i den samme indstilling:




Når Sophie sover og drømmer kommer hun tilbage til sit oprindelige udseende, måske fordi hun her får direkte adgang til sin underbevidsthed og de følelser, hun har så svært ved at se i øjnene:


Sophies hæmmede personlighed kommer også til udtryk i de locations og baggrundsdesigns hun befinder sig i. I første omgang den klaustrofobiske hattebutik, og siden (det der får hende til at åbne op) den frie natur linket til barndomsminder:



Sophies forbandelse og transformationer iscenesættes med en humørfyldt animation. Her er overdreven squash-and-stretch da hun f.eks. prøver (men ikke kan) fortælle at hun er blevet forhekset. Her er komisk anticipation-action-reaction, da hun f.eks. slår i bordet.



Selv Howls patos i denne ellers ret uhyggelige forvandlingsscene kontrasteres af Sophies fattede ro, den energifyldte animation og hendes komiske reaktion, da hun finder ud af at han har tabt sit lændeklæde...




Howl: Karakterdesign og animation
Howls udseende ændrer sig nærmest konstant. Han er i en flydende flux-tilstand; det er ham der er primusmotor for filmens metamorfose-tema — han kan også få andre karakterer — især Sophie — til at forvandle sig, eller klone dem som her:




I konfrontationsscenen med den uhyggelige Madame Suliman tvinges Howl ud i en dobbelt-metamorfose, da hans dækforvandling afsløres:



Sammenlign iøvrigt karakterdesignet af Madame Sulimans marionetdukkeagtige drengebørn med Howl ovenfor. Det bliver aldrig helt klart, hvad hun bruger drengene til — eller hvad hun og Howl har sammen fra tidligere...


Det levende slot: Karakterdesign og baggrundsdesign
Howls levende slot understreger metamorfose- og transformationstemaet. Forholdet mellem slottets basistilstand (en død bygning) og dens forheksede form (levendegjort, besjælet med forandret og mere menneskeligt ydre), afspejler Sophies historie. 
       Slottet minder om en Terry Gilliam-collage: Det er et sammensurium af bygninger og fabriksdele, der squashes og stretches, når det bevæger sig. Her de tre første indstillinger af det i filmen:



Også slottets indre er sammensat af vidt forskellige typer baggrundsdesigns — sammensat og designet af en flydende og fragmenteret personlighed, Howl. Her det traditionelle køkkenalrum, det ulækre toilet og Howls soveværelse:





Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
Episode 32 af TEGNEFILMPODCASTEN kommer til at handle om et af de absolut mest populære komikerpar i filmhistorien: Tom og Jerry, skabt og udødeliggjort af Bill Hanna og Joe Barbera i adskillige elskede kortfilm i perioden 1940-1958. Dernæst begyndte det at gå skævt...
       Jeg har fået fat i Warners herlige Tom & Jerry: Golden Collection Volume One på blu-ray. Her er hele 37 remasterede korte tegnefilm med katten og musen. Det er lige omfattende nok til én podcastepisode, så derfor fokuserer jeg alene på de fire Oscarvindende kortfilm der er i denne samling. Det vil sige:
      • "The Yankee Doodle Mouse" (1943)
      • "Mouse Trouble" (1944)
      • "Quiet Please!" (1945)
      • "The Cat Concerto" (1946)
Episode 32 af TEGNEFILMPODCASTEN er online og klar til download søndag d. 9. september.
       På genhør!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar